tirsdag den 5. januar 2010

Tobias Lindholm & Michael Noer

Tobias & Michael




For nogle uger siden fik jeg til opgave, at skyde nogle billeder af gutterne bag fængsels filmen R. Filmoptagelserne er nu færdige og klippet sammen, og er næsten klar til det hvide lærred.
Før at jeg skulle tage billederne, inviterede Rene Ezra (Producer) mig ind til Nordisk Film, hvor at jeg fik æren af, at se filmen i deres biograf! Der må ikke afsløres noget, men hvis i har savnet noget i samme dur som Pusher 1, så er den her guf for jer! R's historie har intet at gøre med Pusher, men fornemmelsen var den samme, som da jeg så Pusher første gang på VHS.

Grunden til, at drengene ville bruge mig som fotograf, var fordi at Tobias havde set mine billeder fra Malk De Koin koncerten, og var vild med den stemning jeg fangede backstage. De ønskede nogle billeder der viste deres sammenhold og intensitet, når de arbejdede sammen. Derfor var der ikke brug for den helt store kunst eller setup. Tobias inviterede mig op i hans hjem, hvor både Michael og Rene var tilstede. Da jeg kom ind af døren, var de i færd med at tjekke nogle film plakater ud, som muligvis skulle bruges. Det var helt perfekt, for meningen var jo, at jeg skulle fange dem midt i arbejdet. Jeg fik bevæget mig rundt helt ubemærket, og fik også lov til at stille kameraet, og give min feedback på de billeder de havde modtaget. Drengene var skide søde, og glæder mig til at arbejde sammen med dem igen!

Billederne skal bruges til Film magasinet og div. film magasiner/aviser, både ind/udland, så vi må håbe at folk husker at kreditere;-)

For mere info klik på link: IMDB
Lige til sidst. Tak til Mette Ohlendorff(Artrebels) for at have sendt drengene videre til min blog!

1 kommentar:

hoddiphoto sagde ...

superflot!!!!!!!