The Underworld of NYC!

Subwayen i NYC er i evigt brug af rejsende mennesker, der hver især har deres eget destinationsmål. En næsten underjordiske by med myldrende mennesker, der for en kort stund kan tage sig en pause fra byen ovenover der aldrig sover

Men stilheden slutter brat, så snart dørene i togvognene åbner. Folk stormer ind og ud af vognene uden nogle form for tålmodighed, folk maser og skubber blidt til hinanden, for alle vil nå deres tog. Det lyder måske hektisk og det er det måske også, men den høflighed der følger med, dæmper det godt ned.

Det virker som om at alle New Yorker er opdraget til at være venlige eller hjælpsomme. For hvert skub, følger der et; "Sorry" eller "Excuse me" osv og står man som en turist og ligner et spørgsmål, så skal der nok være en venlig sjæl, der gerne misser sit tog for at hjælpe en.



Men så snart dørene lukker igen, er det som om folk går i dvale. Folk sidder sovende eller stående eller kigger ud i ingenting med deres Ipod i ørerne og deres Blackberry i hænderne. Nogle få turister sidder stille og rolig og hvisker til hinanden, mens de fordøjer alle de nye indtryk, og ting omkring dem der betager dem.



Dørerne slår endnu en gang op og lydene fra gademusikanterne der har søgt tilflugt på perronen høres ud igennem de hundrede meter lange gange, der enten fører op til overfladen eller til en af de andre stationer.





"Det er her vi skal af, lad os følge strømmen af menneskerne"

Menneskerne der alle går den samme vej, men med hvert sit destinationsmål!