onsdag den 29. september 2010

Network New York

Så er der snart ikke mere end 14 dage til jeg skal til NYC i ti dage. Det bliver min tredje tur og det gør desto mindre ikke turen mindre spændende. Denne gang skal jeg for det meste bare over og hygge med drengene samt. skabe en masse kontakter og møde nye mennesker. Det bliver også første gang vi sådan rigtig skal ud og feste derovre, hvor vi blandt andet er inviteret til Fagget Fairys plade release, som selvfølgelig foregår i NYC.

Så er det jo passende at mine nye økologiske, miljøvenlige visitkort lige er kommet ind af døren!
De er designet af Louise Lyngbo, en meget dygtig grafiker og sød veninde som er Art Director for magasinet Elle. Hun har iøvrigt også hendes egen blog, som jeg besøger dagligt. Link





Simpelt & clean, det er lige sådan som jeg vil have det:-D

tirsdag den 28. september 2010

Rune RK, The Voice 2010

Jeg har efterhånden lavet en del arbejde for Rune RK, at jeg snart kan kalde mig selv for hans personlige live fotograf:-D The Voice havde her til aften deres årlige koncert i Tivoli, hvor de også uddeler The Voice prisen. Det er anden gang jeg er til The Voice koncerten og jeg må indrømme, at det er sgu ikke lige noget for mig. Men alt for Rune:-D


Rune RK

Clara Sofie



Stanley Most

Jooks

Karen Rosenberg


Jeg havde muligheden om at blive og tage flere billeder eller tage hjem, jeg valgte det sidste. Hverken Joey Moe, Rasmus Seebach eller Nik & Jay kunne holde mig tilbage.

søndag den 26. september 2010

Alisa

Her i torsdags tog jeg lige et afløser job for Peter Stanners hos Artcast, da han er tilbage i England for en kort stund.
Jobbet var ret simpelt og ikke overvældende spændende, udover at møde de mange mennesker der kom ind af døren. Jeg skulle bare skyde nogle simple hel figurs, ansigt samt profil billeder af folk, så de kunne komme i Artcast online arkiv.

En af dem jeg fotograferede, var smukke Alisa med russiske rødder.

Kig forbi Artcast og bliv castet, kan være du bliver den næste stjerne i en ny dansk storfilm:-D

Jeg er selv castet af Artcast og fået et par jobs, blandt andet i denne Danske spil reklame
Link!

mandag den 20. september 2010

Den store stygge Lasse

I forbindelse med et musikprojekt er jeg blevet bedt om at lave et cover til noget der hedder Back 2 Nature. Projektet er endnu ikke helt afsluttet og det er billederne heller ikke.
De er lige blevet sendt til grafikerne og vi venter nu spændt på at se, hvad de kreative hoveder finder på.
Her er nogle af billederne





Tak til Lasse Kofod, fordi han gad at lege model for mig!

Mere info på projektet og det færdige resultat vil blive uploaded snarest.

søndag den 19. september 2010

fredag den 10. september 2010

Beate

Min legesøster Claire fødte en lille pige på 3608 g, for knap 3 uger siden. Efter 16 timers veer var lille Beate stadig ikke klar på at komme ud i den virkelige verden, så derfor måtte den sidste del af fødslen foregå ved et kejsersnit. Operationen gik godt og uden at This faldt om;-)

Claire, Beate & This

Det var tydeligt at se glæden og stoltheden i farmands øjne!






Det var dejligt at se jer alle tre sunde og raske
&
endnu en gang, kæmpe tillykke med hende!

torsdag den 9. september 2010

Company Profile: California Sports Distritbution

I dag var jeg lige forbi min ven Roman, som arbejder for California Sports. Han har flere gange inviteret mig derud, men vi har bare ikke kunnet få det til at passe sammen med hinandens skemaer før nu. Jeg gik og chillede og kiggede på alle varerne, det føltes lidt som at være i en slikbutik. Der var gang i lagerhuset, telefonen ringede hvert tiende sek og der kom hele tiden kunder og fragtmænd forbi for at hente pakker. Jeg var der i et par timer med mit kamera og fik skudt lidt.

.


California Sports står for 11 brands i Danmark.
Philip og UPS manden



Øverst fra højre: Roman og Frederik
Nederst fra højre: Simon og Roberts

Krigs veteranen


Jeg var inde forbi De gamles by idag med den hensigt, at smutte ind til de små kolonihave huse som ligger op af parken. Men desværre var der ingen hjemme i nogle af dem, så ingen billeder blev det til. På vejen ud, stødte jeg ind i en bekendt som var i parken for at lufte sin hund, som han iøvrigt kalder for Grisen:-D Bag os sad der en ældre herre som var klædt i camouflage fra top til tå. Han sad der helt alene med lidt selskab fra hans hund, som rendte rundt og sniffede her og der. Han lignede ikke en der havde brug for selskab, men lignede derimod en der havde haft noget af et tough liv. Det tog mig lidt tid, før jeg fik taget mig sammen til at spørge om jeg måtte tage nogle billeder. Jeg regnede lidt med et nej, men tænkte hvad faen, jeg spørger sgu?

Jeg nærmede mig ham med lidt forsigtighed, og præsenterede mig pænt og forklarede hvem jeg var og hvad jeg lavede. Han var lidt mistroisk til at starte med, og var egentlig ikke så frisk på at jeg tog billeder af ham. Han virkede lidt genert og ydmyg. Jeg charmerede mig lidt ind på ham, og fik overtalt ham til at få taget et par skud. Vi kom lidt i snak og imens jeg knipsede spurgte vi lidt frem og tilbage om hinanden. Han var en gammel soldat og havde haft sin tid i Angola under krisen i 70'erne. Jeg havde virkelig lyst til at spørge ind til hvordan det var, men samtidig havde jeg meget svært ved det. Han mumlede lidt om tiden som soldat og hvor forfærdeligt det var, han havde set snesevis af lig på gaderne, men holdt historien i meget kort snor. Han afsluttede ret brat og sagde pludseligt at han nu var buddhist... eller han prøvede i hvert fald på det. Da jeg hørte det hev jeg selvfølgelig min Buddha frem, som jeg har hængende om halsen. Han var ikke synderlig imponeret, men udbrud "det er en jade buddha". Han grinte lidt, da jeg fortalte at jeg var født buddhist, men var ligeså troende som den almene dansker var kristen.

Jeg havde lagt kameraet fra mig for at koncentrere mig mere om samtalen, da han hev en lille flaske Jack D frem og sagde "du skal lige have flasken med".

Vores samtale sluttede kort efter det og jeg takkede pænt af, det samme gjorde han. Jeg kunne mærke på ham, at han var glad for at en ung gut som mig gad at komme hen og starte en samtale og endvidere gad at tage billeder af ham. Jeg ved ikke om det er egoistisk at sige, at jeg havde det ret godt med mig selv da jeg gik derfra, men det føles sgu godt at se glæden i hans øjne! Fremover når jeg skal nærme mig en fremmed og spørge om jeg må tage fotos vil jeg ikke tænke så meget over det. Det handler bare om at gøre det. Det mindste der kan ske er vel at få et nej:-D